Kategoriarkiv: Lytte

Bliv bedre til at lytte

Bliv bedre til at lytte!

Vi skal lære meget her i livet. Vi går i livets skole i al vores tid her på jorden. Der er noget som hedder kommunikation. Det skal vi også lære. Nogle har let for det og andre har det svært med det. – Vi har alle vores svage sider og vores stærke sider. Vi kan altid blive bedre. Uanset så skal vi leve livet på godt og ondt, og vi skal huske at vi gerne må synes om os selv. Vi lærer af vores fejl og indser at det hører med til livet. Går vi i skole, ja da lærer vi og vi undgår ikke fejl.

Ligesom vi kan lære at kommunikere bedre, på samme måde kan vi også lære at lytte bedre.

Der er nogen der har let ved at lytte; medens for andre kræver det lidt koncentration og træning. – Den der lytter lærer noget om et emne; men kan også bedre kommunikere med en anden person. – Et ordsprog siger: Vi behøver lytte mere og tale mindre. – Hvordan er det i hverdagen: Er der overhovedet nogen der lytter til dig, eller står vi bare og taler i munden på hinanden. – Når vi lytter til hinanden, kan vi kommunikere. Det får os til at føle godt. Når vi lykkes med det føler vi os værdifulde, interessante og respekterede. Vi har inkluderet os med hinanden. Det giver selvtillid.

Når vi lytter til vores børn, øger vi deres selvtillid og vi skaber samhørighed og tillid. Vi undgår at misforstå hinanden, når vi lytter. Når vi lytter til personen der forklarer dagens program, er vi bedre til at udføre dagens program.

Det kan dog konstateres at det allersværeste er at lytte. Hvad skal vi gøre for at blive bedre til at lytte?

Det er altid en begyndelse når vi indser at vi behøver at blive bedre på at lytte. Når vi bliver bevidste om hvad vi behøver at forbedre, ja da kan vi udvikle det.

Vi er opdragede til at frembringe vores egne løsninger og ideer. Det handler om hvad jeg synes. Det er min mening der gælder.  Det er der sådan set ikke noget forkert i, for jeg vil jo gerne bidrage med noget. Jeg gør jo bare min modpart opmærksom på, at jeg er en ivrig deltager og vil bidrage med både viden og erfaring. Vi kan blive så ivrige at vi afbryder mens den anden taler. Nogle gange taler den ene part alt for længe, og vi synes nu må det da snart være min tur til at bidrage. Det er for det første dårlig kommunikation og ingen lytter.

Vi må lære at forstå at der findes situationer, hvor personen vi er sammen med, ikke har noget ønske om at få et svar eller samtale overhovedet; men har bare brug for en der har tid til at lytte. Uha, hvor er det svært.

Vi behøver at træne os i, koncentrere os om at lytte på hvad den anden har at sige, ved at være nærværende og nysgerrig. Når vi lytter, kan vi også bedre sætte os ind i hvad det er personen har oplevet. Det er sådan vi deler liv.

Kroppen og min attitude må gerne fortælle at jeg er med, og at jeg lytter. Er der noget jeg ikke forstår, må jeg gerne spørge ind til det. – Når vi lytter koncentreret, bliver vi nødt til at parkere vores reaktioner. Hver gang du får en impuls om at afbryde, for at du synes det er nødvendig at forklare at du mener noget andet, eller for at din oplevelse ser anderledes ud. Du vil måske gerne give et godt råd midt i det hele. Nej! Bid dig selv i tungen og slap af, vent med at tale. Det er for mange af os noget af det sværeste i livet. Vi må afse tid til at lytte, og koncentrationen kræver at vi lægger bort mobiltelefonen.

De fleste som taler bruger nok ofte alt for lang tid på at forklare, så bliver modparten træt af at lytte. Når den talende også fokuserer på at udtrykke sig på en måde så det ikke tager hele dagen, bliver det lettere at være den der lytter.

I nogle tilfælde er det fuldstændig lige meget om der gives et svar. Det er en person som har behov for at lette sit hjerte på grund af sorg eller noget der er svært. Her er det eneste rigtige bare at lytte. Nogle gange kan vi hjælpe et medmenneske med at bearbejde noget svært. Når jeg lytter, letter de mørke skyer og solskinnet vender tilbage.

Lykkes vi med at blive gode til at lytte, bliver vi opfattede som hyggelige og behagelige personligheder.

Klik på billedet til forstørrelse

https://www.youtube.com/watch?v=hIWyWyoH1Xw