Kategoriarkiv: Livsfilosofi

Den forkerte livsfilosofi.

Selvtillid
Det er givende at møde andre mennesker. Alligevel fremstår en helt for os, som en, der klarer sig selv.

Vi er afhængige af hinanden; men alligevel bør vi klare os selv. Vi er privatpersoner. Individer: Ordet idiot er et græsk ord som netop betyder en privatperson, et individ.

Ser jeg tyk udVi må hjælpes ad. Det er den rigtige livsfilosofi. Fremgang og vækst opnås ved sammenhold og samarbejde.

Byrderne og vanskelighederne bliver lettere; når vi deles om dem.

Når vi f. eks. siger til ungdommen, at de skal følge deres drøm, gå deres egen vej og realisere sig selv.

Hvorfor siger vi det?

Terapi

Vi maler et billede af den enkelte, som en ene vandrer ud i den store verden; isoleret fra alle andre, på vej til at udrette noget eller vinde nyt terræn.

En sådan livsfilosofi er noget vrøvl og det overens stemmer overhovedet ikke med Bibelen. Vi har brug for hinanden for at lykkes. Vi må hjælpes ad.

Et menneske bliver kun til i sammenhæng med andre mennesker. Jo, vist er det besværligt med andre mennesker at tage hensyn til; men vi kommer aldrig til at kunne undvære hinanden.

Når vi fødes er vi helt afhængige af at der er nogen der gider være der for os. Proppe noget i munden på os, og vi bliver oplærte til at være eller blive den vi er. Vi glemmer helt at uanset hvilken tidsalder vi lever i, eller hvor toptunede vi er, bliver det aldrig anderledes.

Det malede billede af det selvstændige individ, der uden andres hjælp baner sig vej til succes er en illusion og noget værre sludder. Vi dyrker det meget i vore dage. Vi glemmer at vise respekt for hinanden. Vi konkurrerer i stedet for at samarbejde og hjælpes ad. Vi vil redde verden; men ikke sammen. Hver for sig. Vi vil være helte og det helt alene; selvom vi godt ved at ingen kan undvære hinanden.

Det lyder helteagtigt, det med helten, der med egne hænder klarer hele verdenssituationen.

Min filosofi og det billede jeg vil male er anderledes jordnær; selvom jeg mener den er mere åndelig og bibelsk. Den er for de fleste ganske uinteressant. Det jeg prøver at sige er: Det mest givende i et menneskes liv er mødet med andre. Det at være sammen med andre, og bevare lysten til at leve i denne verden bare for en tid, hvorefter andre må tage over.

Du kan blive befrugtet med andres tanker og lære noget.

Livlinen er den der holder fast i den ene ende; når jeg roder rundt på mærkelige steder.

Den og livlinen kan ingen undvære. Kun idioter tror de kan leve uden livline.