Kategoriarkiv: Selvrealisering

Selvrealisering!

Selvrealisering er ødelæggende for fællesskabet.

Det ser ud som ønsket er fællesskab; men det handler alt for meget om mig i fællesskabet, så de andre glider i baggrunden.

Selvrealisering skal være til gavn og glæde, fordel for mig, på de andres bekostning. – Det er roden i selvrealisering.

Et rigtigt fællesskab er et supplement Vi skaber sammen helheden.

Selvrealisering er mig der på andres bekostning skal opnå et resultat som giver mig berøm. Giv og tage princippet sættes over styr.

Opfattelse i en ny kultur som er gammel helt tilbage fra 1968 da der var ungdomsoprør.

Selvrealisering = en forestilling om at man har sit sande ”jeg” gemt inde bag alt det, man er blevet påtvunget gennem sin opdragelse og den kultur man er vokset op i.

Alt det der forhindrer en i at være den, man i virkeligheden er. Man skal frigøre sig fra alle snærende normer. De lægger bånd på mig og da kan jeg forløse mit sande potentiale.

Det handler alt sammen om mig. Alle bliver vi igennem selvrealisering til store omvandrende egoer, der gerne vil udtrykke sig selv af, og blive bekræftet.

Den ekstreme selvrealisering har en meget høj pris. Det fører til meningsløshed, ensomhed, i værste fald selvmord.

Omsorg for andre menneske, selvforglemmelse rummer frihed, når vi hjælper dem der virkelig ønsker det.

Det er svært at hjælpe ofre for selvrealisering, da de er optaget af sig selv, alt for meget vil andres omsorg blive noget de bare udnytter til egen fordel.

Selvrealisering er svær at blive fri af. – Selvrealiserende mennesker er så optaget af at forløse eget potentiale, at de taber muligheden for at være noget for andre mennesker.

De opdager ikke at de rummer større lykke og frisættelse, ved at hjælpe deres næste, end at stå alene på en scene og modtage folks hyldest.

Hvis man er ude af stand til at skamme sig, er man ikke i stand til at lytte til sin samvittighed, og hvis samvittigheden ikke bliver hørt, visner den med tiden.

 

Hvad er selvrealisering?

Hvad er selvrealisering?

Selvrealisering er både positivt og negativt. Selvrealisering fremhæver mig og med et stort ego kan det sætte alle andre ud af spillet. En naturlig selvrealisering er at jeg på en ydmyg måde bruger mine talenter, ikke bare til egennytte; men til glæde for samfundet og mine medmennesker. I kirken er det helt OK at bruge sine talenter. Det er forkert at begrave sin talenter. Mindreværd kommer af at udslette sig selv. Det er helt forkert. Jeg skal bruge mine talenter for at kunne udvikle dem. Selvrealisering bliver forkert hvis jeg ikke samarbejder med andre. Jeg skal udvikle mig, selvfølgelig; men det skal alle andre også. Det er vigtigt at have respekt for andre og at kunne samarbejde. En musiker vil gerne spille i sympfoni orkester. Det er det største bevis på at det er nødvendigt med et samspil.
Det handler om balance. Ingen har ret til at stoppe din udvikling af dine talenter. Du bliver måske en af de bedste. Det er helt OK; men forbliv ydmyg. Giv plads til andre. Ringeagt ikke andre. Andre som ikke når dine højder skal også være med og føle sig værdifulde og betydningsfulde. Når du er den bedste, kan du hjælpe andre med at udvikle sig. Mange bruger deres egen dygtighed til at holde andre nede. Det er noget vi lærer i erhvervslivet fordi konkurrencen er hård. – Når vi kommer ind i kirkens arbejde, er det vigtigt ikke at udkonkurrere hinanden. Her gælder samspillet og samhørigheden. Her skal der være plads til den stærke; men også til den som er på vej at udvikle sig til at blive stærk.
En anden side som er direkte destruktiv og ødelæggende både for samspillet og for egen del er urealistiske idealer som ingen/ikke engang de selv kan leve op til. At bidrage med falske selv billeder er nedbrydende både for den udøvende og omgivelserne. – Man har lov at sige fra. Personer med urealistiske idealer har brug for hjælp; men det indser de desværre ikke altid. Derfor er det svært at hjælpe dem ud af deres illusion om hvem de er.
Når Gud former os, kan det ske at vi bliver sat ned, taget væk. Vi bliver ikke forkastet; men taget væk. Vi har ikke forstået nåden, som kan løfte os op. Nåden vil at vi skal slippe noget for at få noget. – Gud ved at vi ikke er fuldkomne, så hvorfor forestille sig. Det er bedre at være sand med alle sine fejl, så at Gud kan forme mig. Jeg bør ikke være for tung, ej heller for let; men heller ikke stiv.
Når Gud begynder at forme mig, skabes noget helt nyt i mig. Det er pottemageren der skaber en ny krukke. Krukken det er mig. Her er alle min talenter i udvikling. Jeg er ydmyg, og tjener sammen med andre. Jeg har ingen trang til at udslette min bror eller søster eller bare fremhæve mig selv. Jeg bliver udrustet ikke bare med talentudvikling; men også med åndelig udrustning. Jeg vil have min bror med. Jeg vil have min søster med.
Johannes Døber var effektiv i sin tjeneste for Gud. Han sagde: Han bør vokse og jeg blive mindre. Han havde fokus på Jesus. Hans liv blev kort; men sejrrig og han var et redskab i Guds hånd. Det kostede ham livet. Hans hoved blev kappet af; men han vandt sin krone.
I den første menighed handlede det om at blive i staden indtil man bliver udrustet med kraft fra det høje. Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 3-4: ”
Løftet om Helligånden
”Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – »om det har I hørt mig sige:”

Det fortsætter i følgende fra vers 5: ”Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«”

Læg mærke til at jeg har Bibelen med mig i det jeg her skriver. Det er ikke min egen teologi eller ide jeg her fremstiller.

Selvrealisering!

Selvrealisering!

Skandinaverne omtales som de lykkeligste folk i verden; men måske er det bare ord og forestilling.

Virkeligheden og det folk opdager når de går os på klingen er måske noget helt andet.

De opdager måske vores ensrettethed, manglende forståelse for andres meninger, fordomme, selvkritik, sårethed og skam fordømmer os i en sådan grad at vi blokerer.

Vi skaber et idealbillede, som nærmest ingen kan leve op til, og det er netop her at omgivelserne afslører os.

Skandinavien gemmer det uperfekte. Det betyder at de dømmer de såkaldte uperfekte. Det er de udvalgte uperfekte. – Det perfekte er en illusion.

Inden for selvrealisering er det uperfekte mindre tiltalende.

Vi siger: Vis det perfekte frem og gem resten langt væk. Det er en fuldstændig urealistisk norm for, hvordan vi skal leve og se ud. Det fratager os livsglæden.Uperfekt

Prestige frem for alt.

Hvordan får vi negative tanker væk? – Ja, her foreslår vi New Age metoder. De vil kunne hjælpe os. Vi har så travlt med at præstere og kontrollere både os selv og hinanden, at vi glemmer at nyde og slappe af. Vi glemmer helt at dele liv med hverandre.

Hvem er perfekt? – Hvordan udvælges det perfekte?

En falsk facade gør os utroværdige.

På svensk lyder det fra Bill Hybels: Människor från varje livsväg, och varje slags bakgrund kunde få en helt ny framtid, trygg i Guds eviga närhet.

Et andet citat lyder sådan: Livet er ikke en afvikling; men en stadig udvikling.

Det betyder altså at det er uperfekt og kan blive bedre hele tiden.

Når man har erfaring, har man formentlig også begået fejl. Det har de fleste.

Målet er ikke at overgå alle andre; men at fuldføre det der er min opgave.

Hvis du baserer dine mål på en følelsesmæssig tilstand råder jeg dig til at tage sikkerhedssele på og holde arme og albuer indenfor i din rutchebane, for så venter der dig en skræmmende tur.

En kristen marcherer ikke mod solnedgang; men mod morgengry.

Fortidens nederlag hører fortiden til ellers vokser de sig større.

Det som Gud har tilgivet er borte. Brug ikke tid på hele tiden at gennemgå triste ting og hændelser fra fortiden. – Ved at søge nye oplevelser og nye miljøer bevæger du dig fremad.

Gå fremtiden i møde med Guds tilgivelse, nåde og ret ryggen.

Selvrealisering = jag efter lykke.

Er det ærligt talt ikke noget, der er mere væsentlig? – Noget der står over os selv og vores korte liv. – Jagten på lykke forekommer latterligt og betydningsløs.

Kierkegaard skrev i enten eller: Det er først når man betragter livet etisk, at det får skønhed, sundhed og betydning.

Livet er alt for vigtigt til kun at handle om dig selv. – Gør det rigtige i stedet. Erkend dine forpligtelser, dit ansvar. Det giver sjælen ro.