Kategoriarkiv: Normal

Det normale

 Et gog i nøden

Hvad forestiller vi os er det normale?

Vi har fået et samfund hvor det handler om at udkonkurrere hinanden.

Det bedste ville være at supplere hinanden. Herunder kommer at vi hjælpes ad.

Den ikke selvhjulpne hjælper de ikke selvhjulpne. Det kunne de selvhjulpne lære noget af. De selvhjulpne burde have tid til at hjælpe andre; men bruger alt for meget tid på at hjælpe sig selv. De bruger så meget tid på selvhjælp, at de bliver egoister og selvcentrerede. Det hedder med et moderne udtryk selvrealisering.

Samfundskulturen i vore dage er ensrettet. Vi skal være ens. Det betyder at vi skal sammenligne os med hinanden. Der opstår konkurrence. Vi må ikke vise svaghed; men vi skal være os selv. Det er selvmodsigende, for alle har vi svagheder. Vi skal være stærke og vise styrke, selvom vi er afhængige af at blive styrket. Vi har brug for hinandens hjælp og supplement. Ingen kan frasige sig at have brug for andre end sig selv.

Vi har også brug for Guds hjælp i vore liv.

Det ville være bedre at have en kultur med mangfoldighed; i stedet for enshed.

Det giver bedre mulighed for supplement .

Falder du ud af forestillingen normaliteten, er det du laver pludselig forkert. Her bliver fordømmelsen og forkastelsen menneskets følgesvend. Angsten for ikke at blive accepteret og indkluderet på trods af en sygdom, svaghed e.lign.

Det er jo netop i en sådan tilstand vi har brug for andre.

Vores konkurrence forestillinger presser os ud over kanten, Vi tvinges af hinanden og bliver syge af f.eks. stress.

Det normale i konkurrence forestillinger er perfektion. Vi vil gøre os selv til små guder som kan pege fingre af andre og sætte os selv på den høje trone.

Den der fejler bliver ekskluderet. Det er sårbart at fejle; men ingen lærer uden at fejle.

Hvordan bliver vi perfekte?

Det er ikke muligt at blive perfekt; når vi ikke hjælper og lærer af hinanden.

Vi bruger ressourcer på at opretholde en facade der forestiller sig og vore kreative evner hæmmes.

Vi burde fjerne plakaten vi har sat over vort liv og turde være os selv og respektere mangfoldigheden.

KRISTENDOMMENS HEMMELIGHED ER:

Vi er alle kaldet af Gud. Vi er syndere og ingen af os kan tåle at stå nøgne; men vi kan lade som om, og vi kan hykle og forestille os.

Vi har brug for Jesus og vi har brug for frelsen i ham. Syndernes forladelse og Guds nåde over vore liv.

Vi vil have alt frem i lyset og afsløre hinandens fejl og brister i en sådan grad at vi slår hinanden ihjel. Vi har jo ikke noget tøj på.

Vi har brug for ro og hvile ellers kan vi ikke udvikle os.

Vi har brug for frihed ellers kan vi ikke handle og bevæge os.

Vi har brug for hinandens tillid for at kunne leve. Det hedder ikke mig; men det hedder os og vi. Det hedder ikke dem og de andre. Det hedder også mig.

Tom i bøtten